Få en bøtte SALT & SUGAR (150 g) i gave og fri levering i Danmark med alle bestillinger over 400 kr. Læs mere her

Bæredygtig Luksus

HVAD ER BÆREDYGTIGHED?

Udvikling som møder nutidens behov, uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at få opfyldt egne behov.


Genbrug af materialer betyder mindre spild og minimerer skaden på miljøet. Vores fokus er at sikre en bæredygtig fremtid, og vi arbejder konstant på at optimere vores processer, så vi kan blive endnu mere bæredygtige.

NATUREN ER VORES VIGTIGSTE LEVERANDØR

VI SKAL VÆRNE OM DENNE RELATION. HVER DAG.

Vores produkter er lavet af de allerbedste naturlige ingredienser – fra lakridsrødder til kakaobønner, fra kaffebønner fra Kieni i Kenya til vanilje fra Madagaskar, fra økologisk chili fra en lille gård i Danmark til vilde bær, der er plukket i skoven.


Vi er dybt afhængige af en globalt sund og bæredygtig natur, og vi skal gøre alt hvad vi kan, for at passe på vores planet.

 

VI ARBEJDER MED FN'S GLOBALE MÅL FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING

I 2015 blev verdensledere enige om 17 globale mål. Disse mål kan skabe en bedre verden inden 2030 ved at eliminere fattigdom, bekæmpe ulighed og tackle presserende klimaændringer. Vejledt af disse mål, er det nu op til os alle, regeringer, virksomheder, civilsamfundet og offentligheden, at arbejde sammen for at opbygge en bedre fremtid for alle.

 

VORES MEST RELEVANTE BIDRAG

Hos LAKRIDS BY BÜLOW fokuserer vi vores arbejde inden for tre mål, hvor vi som konfektureproducent har muligheden for at have en reel indflydelse.

 

DEFINITION: Vores nuværende afhængighed af fossile brændstoffer er uholdbar og skadelig for planeten, hvorfor vi skal ændre den måde, vi producerer og forbruger energi på. Implementering af nye energiløsninger er vigtigt for at imødegå klimaændringer, en af de største trusler mod vores egen overlevelse.

DEFINITION: Vores planet har givet os en overflod af naturressourcer. Men vi har ikke brugt dem ansvarligt og forbruger i øjeblikket langt ud over, hvad vores planet kan give. Vi må lære at bruge og producere på bæredygtige måder, der kan vende den skade, vi har påført planeten.

DEFINITION: De globale mål kan kun opfyldes, hvis vi arbejder sammen. Internationale investeringer og støtte er nødvendig for at sikre innovativ teknologisk udvikling, retfærdig handel og markedsadgang, især for udviklingslande. For at opbygge en bedre verden er vi nødt til at være støttende, empatiske, opfindsomme, lidenskabelige og frem for alt samarbejdende.

VORES INITIATIVER

REN ENERGI Siden 2020 har vores produktion kørt på 100% grøn energi. På trods af en fordobling af vores produktion fra 2016 til 2020 har vi formået at reducere vores produktionsrelaterede CO2-udledning med 98% siden 2016.

packaging

EMBALLAGE Vi arbejder konstant på at reducere mængden af emballage og aftrykket fra af de materialer vi anvender. Vi har reduceret vores CO2-udledning fra emballage med 40% siden 2016. Det mest omfattende initiativ har været udskiftningen af materialer i vores bøtter. Som den første konfektureproducent i verden er vores bøtter lavet af 100% genanvendt og genanvendelig plast.
REDUCERET VANDFORBRUG Vi har reduceret vandforbruget pr. kg produceret med 34% siden 2016, gennem mere effektiv rengøring og moderniseret udstyr.
AFFALDSHÅNDTERING Affald kan ikke undgås fuldstændigt, men det kan reduceres, genbruges og genanvendes. “Lidt men godt” er vores mantra. Som gourmetproducent på et nichemarked er vi et modstykke til masseproduktion og masseforbrug. Vores produkter købes for at blive nydt og går sjældent til spilde. Vi har reduceret affald pr. kg produceret med 44% siden 2016. Dette er opnået gennem forbedringer af produktionsprocesser, kvalitet og sortering.

partnerships

SAMARBEJDER Mål kan kun opnås, hvis vi arbejder sammen. Valget af rette partnere og etableringen af nære relationer er afgørende for vores bæredygtige udvikling og fremtid. Vi udvælger omhyggeligt alle vores ingredienser fra de bedste leverandører for at sikre den højeste kvalitet og en bæredygtig produktionskæde. Derudover bruger vi vores rækkevidde og indflydelse som virksomhed, til at støtte udvalgte organisationer og projekter, der gør en forskel for de globale mål for bæredygtig udvikling.

EMBALLAGE

VORES NYE DÅSER ER GENBRUGT OG GENBRUGELIGE

Vores nye dåser er lavet af 100% genbrugt plastik (R-PET) og vi fjerner alt metal fra forseglingen af dåsen. Låget er lavet af ny plastik, men vi arbejder hårdt på at finde mere bæredygtige løsninger for denne del af indpakningen. Når du har nydt din lakrids og dåsen er tom, så opfordrer vi dig til at hjælpe os med at beskytte miljøet ved at smide den i en genbrugscontainer til plastik – og dermed give den en fremtid.

 

"Vores dåser har en fortid - ved at genbruge kan du give dem en fremtid"

- Johan Bülow

ANSVARLIG OG BÆREDYGTIG GAVEINDPAKNING

Vi arbejder hele tiden på at reducere vores aftryk på miljøet med vores indpakning og de materialer vi bruger. Vores gaveløsninger er nu lavet af 70% genbrugt pap. De tomme kasser bør smides ud på en ansvarlig måde og pappet bør separeres fra plastikken.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Har du spørgsmål? Vi har svar.

Er LAKRIDS BY BÜLOW 100% bæredygtig?

Nej, vi er endnu ikke 100% bæredygtige. Vi arbejder hele tiden på at minimere vores aftryk på miljøet. Vi laver bl.a. vores dåser i 100% genbrugt og genanvendeligt plastik og genbrugt pap til vores gaveæsker.

Hvad betyder bæredygtig luksus?

Bæredygtig luksus betyder at vi stræber efter at skabe en luksuriøs, kvalitetsoplevelse som imødekommer vores nuværende kunders behov, uden at gå på kompromis med fremtidige generationers muligheder for at imødekomme egne behov.

Hvad er dåserne lavet af?

Vores nye dåser er lavet af 100% genbrugt plastik (R-PET) og vi fjerner alt metal fra forseglingen af dåsen. Låget er lavet af ny plastik, men vi arbejder hårdt på at finde mere bæredygtige løsninger for denne del af indpakningen.

Hvordan skal jeg affaldssortere emballagen?

De tomme bøtter og kasser bør smides ud på en ansvarlig måde og pappet bør separeres fra plastikken. De lokale regler for affaldssortinger afhænger af din kommune.

Tilføjer til kurv
{{currentItem.AddedQuantity}} produkt(er) tilføjet
{{currentItem.CartObject.ProductName}}
{{currentItem.CartObject.Description}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}} {{currentItem.CartObject.PricePerKilogram}}
Subtotal i kurv {{basket.FormattedProductsTotal}}
Gå til kurv Køb mere
Produkt fjernet