KAN SYNET TRUMFE VORES SMAGSLØG?

Nej, udseendet betyder ikke alt… Men når det gælder vores smagsoplevelser, betyder udseendet faktisk en hel del. Endda overraskende meget, hvis man spørger kok og madkonsulent Rasmus Bredahl, der er ekspert i neurogastronomi – en videnskabelig retning, der beskæftiger sig med smag som en total, kompleks sanseoplevelse.

 

Vi smager simpelthen ikke blot med tungen, men danner ubevidst et samlet smagsindtryk ud fra det vi føler, mærker, dufter, hører og husker – og i særdeleshed dét, vi ser. Meget tyder på, at vores smagsoplevelser endda kan påvirkes og manipuleres gennem hvad, vi ser. Vi har spurgt Rasmus Bredahl, hvordan det kan være? – Synet er en primær sans, fortæller Rasmus Bredahl. Helt basalt har vi mennesker altid brugt vores syn, når vi har skullet finde mad, og vi har været ekstremt afhængige af vores syn for at finde frisk og nærende føde i naturen. Man kan sige, at vores syn koder os lidt: hvis vi ser et grønt jordbær, ved vi allerede, hvordan det smager, og at det ikke er helt modent. Vores hjerne er en slags forudsigelsesmaskine. Det går så hurtigt, at vi ikke selv registrerer det, men i virkeligheden forudser hjernen, hvad vi spiser og gør. Og synssansen er en utroligt vigtig del af de her afkodningsmekanismer, når vi skal prøve at identificere, hvad vi spiser. Vores smagsopfattelse ændres simpelthen ud fra, hvad vi ser.


En snydesmag af rødvin

I Rasmus Bredahls bog Neurogastronomi – hemmeligheden bag det perfekte måltid findes flere eksempler på, hvordan vores syn kan påvirke eller ”snyde” vores smagsopfattelse. I et forsøg på et universitet i Bordeaux fik en gruppe vinkundskabs-studerende engang til opgave at beskrive smagen af henholdsvis en hvidvin og en rødvin. De studerende beskrev rødvinen som havende en intens solbærsmag og en duft af røde frugter, mens hvidvinen havde noter af abrikos og honning. Men rent faktisk var både den røde og den hvide nøjagtig den samme vin, hvor det ene glas blot havde fået tilføjet rød frugtfarve uden smag. Rasmus Bredahl forklarer: – Forskellige farver kobler vi underbevidst med nogle bestemte smage. Grøn giver en friskhedsassociation, gul giver syrlighed, sort og blå giver en kraftigere smag, og rød kobler vi underbevidst med sødme. Hvis man for eksempel serverer noget i et rødt glas, kan man faktisk putte 10% mindre sukker i, end hvis man serverer i et blåt eller gennemsigtigt glas. Det er det samme med en kop. Hvis vi drikker kaffe af en orange eller mørk kop, opfatter vi kaffen som mere smagfuld og intens, end hvis den bliver serveret i et gennemsigtigt glas eller en hvid kop. Bredahl kommer smågrinende med et andet eksempel: – For omkring 20 år siden gjorde 7-UP deres etiket på sodavandsflasken lidt mere gul og gav samtidig glasset en skarpere grøn farve. Det gjorde faktisk, at de fik en del klager, fordi folk syntes, sodavanden smagte mere surt, end den plejede. Og det var fuldstændig den samme sodavand, som den altid havde været! Det får mig til at tænke på forfatteren Tom Vanderbilt. Han skriver om mekanismerne i vores smagspræferencer, og hvorfor vi kan lide de ting, vi kan. Han skriver et sted, at vores øjne er det vigtigste smagsorgan, og det tror jeg på sin vis, han har ret i.


Bronzefarvede sanseindtryk

Hos Lakrids by Johan Bülow betyder ikke bare smagen, men også udseendet af vores lakridskugler en hel del. Så hvordan virker eksempelvis en bronzefarvet lakridskugle på vores hjerne? – Det må være noget med, at de signalerer eksklusivitet, forklarer Bredahl. Der er jo ikke noget spiseligt i naturen, der er bronzefarvet. Der er lavet flere forsøg, der viser, at vi uden at tænke over det i høj grad går udenom blå M&M’s eksempelvis, fordi de har en syntetisk farve. I teorien burde Bronze-lakridskuglen jo egentlig have en lignende effekt på os, men her må det eksklusive, skinnende udseende virke tiltrækkende på os – og måske har det også noget at gøre med ædelmetallerne, som bare virker attraktive på os.


Design og bestil påvirker også!

Ligesom farver påvirker vores smag, påvirker ting som bestik og design også vores smagsoplevelse. – Hvis du serverer mad med flot bestik, krystalglas og porcelæn, vil madoplevelsen rangere meget højere, end hvis den bliver serveret på paptallerkener og med papkrus. Man har lavet forsøg, hvor man har taget krystalglas og hældt billig Cremant i, og derefter serveret dyr champagne i et papkrus. Efterfølgende bad man forsøgets deltagere om at rangere, hvad der smagte bedst, og det var ubetinget vinen i krystalglasset, der blev opfattet som den bedste. Når vi rører ved noget, som virker eksklusivt, så tænker hjernen underbevidst, at indholdet også må være det. – Designet er også helt afgørende. Det er derfor, at et firma som Apple er så dygtige. De laver ikke nødvendigvis verdens bedste computere og telefoner, men de er verdensmestre til indpakning og design. De tilføjer endda en diskret æbleduft til deres emballage. Det hele er en sanseoplevelse, og det hele virker bare lækkert. Her synes jeg også, jeres lakridser rammer den rimelig rent. Der er ikke så meget emballage, det er godt, gedigent og signalerer kvalitet. Og jeg tror også, at når man får noget af høj kvalitet, vil man nok også spise det langsommere end en pose Matador-mix til 20 kr. Man nyder det mere og spiser det langsommere, når noget signalerer eksklusivitet.

 

Tilføjer til kurv
{{currentItem.AddedQuantity}} produkt(er) tilføjet
{{currentItem.CartObject.ProductName}}
{{currentItem.CartObject.Description}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}}
Subtotal i kurv {{basket.FormattedProductsTotal}}
Gå til kurv Køb mere
Produkt fjernet