KARAMELTÆRTE MED SALTLAKRIDS

10 personer

 

DET SKAL DU BRUGE

Lakridsmørdej
• 125 g hvedemel 
• 25 g mandelmel 
• 50 g flormelis 
• 75 g koldt smør 
• 1 tsk rålakridspulver
• 1 knivspids salt 
• 1/2 æg

Lakridskaramelganache
• 300 g karamelchokolade 
• 200 ml piskefløde 
• 150 g sukker 
• 20 g glukosesirup 
• 2 tsk rålakridspulver
• 1/2 tsk flagesalt

Pynt
• 20 g karamelchokolade 
• karamelperler 
• karamelflager 
• 1/3 tsk rålakridspulver

 

SÅDAN GØR DU

Lakridsmørdej 
Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør, lakridspulver og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen. Saml dejen med ægget. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time. 

Beklæd en tærtering (18-20 cm i diameter) med dejen, og prik bunden med en gaffel. Bag tærtebunden i ca. 15 minutter ved 175 grader, til den er fint gylden, og lad den køle helt af. 

Chokoladelag
50 g karamelchokolade 

Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Pensl tærtebunden med et tyndt lag chokolade, og stil den i køleskabet. 

Lakridskaramelganache
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Varm fløden op til lige under kogepunktet i en gryde, og stil den til side. Smelt forsigtigt sukkeret til gylden karamel i en anden gryde, og tag straks gryden af varmen. Tilsæt den varme fløde lidt ad gangen, mens du rører energisk med et piskeris. 

Tilsæt glukosesirup. Hæld karamellen over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig og bliver smuk og blank. Stavblend ganachen, og smag til med rålakridspulver og salt. Fordel ganachen i tærtebunden, og stil tærten i køleskabet i 3-4 timer eller natten over.

Pynt
Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Kom den smeltede chokolade i en frysepose med lillebitte hul i det ene hjørne, og drizzl chokoladen ud over tærten i et tilfældigt mønster. Dekorer med karamelperler, karamelflager og rålakridspulver. 

 

Tilføjer til kurv
{{currentItem.AddedQuantity}} produkt(er) tilføjet
{{currentItem.CartObject.ProductName}}
{{currentItem.CartObject.Description}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}} {{currentItem.CartObject.FormattedTotal}}
Subtotal i kurv {{basket.FormattedProductsTotal}}
Gå til kurv Køb mere
Produkt fjernet