JORDBÆRIS MED MYNTE OG LAKRIDS

LAKRIDS BY BÜLOW
LAKRIDS BY BÜLOW

LAKRIDS BY BÜLOW

Ingredienser

  • 5 dl kaffefløde (eller 3 dl mælk og 2 dl piskefløde)
  • 1 spsk. LAKRIDS BY BÜLOW FINT LAKRIDSPULVER
  • 120 g sukker
  • 7 æggeblommer (pasteuriserede)
  • 100-200 g jordbær (friske eller fra frost)
  • 10 mynteblade
  • 6-8 stk. enkelte LAKRIDS BY BÜLOW STRAWBERRY & CREAM
  • Mynteblade

Estimeret tid

    Instruktioner

    Antal: 6-8 personer

    Du kan lave denne is op til 2 dage før du skal bruge den.

    • Hæld sukker, fløde og LAKRIDS BY BÜLOW FINT LAKRIDSPULVER i en gryde og kog det op indtil sukkeret er opløst.

    • Kom i mellemtiden æggeblommerne i en skål og pisk det forsigtigt sammen med den varme fløde, som hældes i lidt ad gangen.

    • Hæld den sammenpiskede masse tilbage i gryden og varm den forsigtigt op til ca. 84-85 grader under konstant omrøring. Brug et termometer.

    • Når cremen begynder at tykne, tages gryden af varmen. Hvis du lader cremen få for høj temperatur, bliver den i stedet til røræg!

    • Lad nu cremen trække i 10-15 minutter, hvorefter den skal sigtes tilbage i skålen. Sæt den i køleskabet.

    • Ind i mellem bør du røre i cremen, indtil den er helt kold

    • Når cremen er helt kold blendes den sammen med jordbær og mynteblade. Blend indtil du har en glat ismasse.

    • Lad nu ismassen køre på en ismaskine, indtil den bliver cremet og fast.

    • Kom herefter isen i fryseren indtil du ska bruge den.

    • Server endelig isen med - STRAWBERRY & CREME (LAKRIDS BY BÜLOW) lakridskugler og noget frisk mynte på toppen.

    TIP:

    Du behøver ikke at bruge en ismaskine. Du kan i stedet komme isen i en skål og stille denne i fryseren. Brug derefter et piskeris til at røre i massen hvert kvarter indtil massen begynder at få en fast konsistens.