Fri EU levering på køb over 400 kr.
Velkommen Du er blevet logget ind.
Opskrifter

Kransekage med lakrids og guld

LAKRIDS BY BÜLOW, 01.12.2023
Kransekage med lakrids og guld

Ingredienser

750 g Marcipan
300 g sigtet flormelis
90 g pasteuriserede æggehvider
6 tsk. Fine Liquorice Powder
Spiseligt guld (Magasin MAD & VIN) (skal være godkendt til fødevarebrug)
Raw Liquorice Powder

Instruktioner

(10-15 pers.)

Kransekagen:

  • 750 g Marcipan • 225 g sigtet flormelis • 60 g pasteuriserede æggehvider • 6 tsk. Fine Liquorice Powder
  • Ælt marcipan, Fine Liquorice Powder og flormelis godt sammen (brug evt. en elpisker med dejkrog). Kom lidt efter lidt æggehviderne i. Kom massen i køleskabet til den er fast og nem at rulle. Forvarm ovnen til 190°C. Rul stænger af marcipanmassen. Hver stang skal laves 2 cm kortere end den forrige (eksempelvis 8 cm, 6 cm, 4 cm osv.) Saml hver stang, så den danner en cirkel. Form stængerne lidt trekantede i toppen (hvis dejen klistrer, så dyp fingrene i koldt vand). Giv herefter de trekantede toppe et let tryk med en bradepande eller et stort skærebræt. Fortsæt indtil massen er opbrugt. Bag cirklerne i den forvarmede ovn på en bageplade med bagepapir (eller silikoneplade) i 15 min. Når der er gået 15 min. sættes en ekstra bageplade under bagepladen, der er i ovnen (dette for at undgå, at bundene bages for meget). Cirklerne bages yderligere 5-10 min. Når cirklerne er kølet af, skal de pyntes med glasur. Saml herefter cirklerne, så der dannes en kransekage.

    Æggehvideglasur:

  • 75 g sigtet flormelis • 30 g pasteuriseret æggehvide
  • Æggehvider og flormelis piskes godt sammen. Massen hældes i en sprøjtepose. Klip et meget lille hul i posen og dekorer kransekagen.

    Pynt:

  • Spiseligt guld (Magasin MAD & VIN) (skal være godkendt til fødevarebrug) • Raw Liquorice Powder
  • Pynt til sidste med Raw Liquorice Powder og guld.