Inspireret af Dark & Sea Salt
Antal: 8 personer
Mørk mælkechokolademousse:
• 200 g. mørk mælkechokolade • 75 ml. sødmælk • 150 ml. piskefløde
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Varm mælken op til kogepunktet og hæld den over chokoladen. Rør langsomt rundt i skålen til massen samler sig. Pisk fløden let og vend chokoladen langsomt sammen med fløden. Hæld moussen i en aflang silikone form og stil på frys i min. 3 timer.
Saltet lakridsganache med mørk mælkechokolade:
• 150 g. mørk mælkechokolade • 100 ml. piskefløde • 30 g. saltet lakridssirup fra Lakrids By Johan Bülow
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Varm fløden og siruppen op til kogepunktet i en gryde og hæld den over chokoladen. Rør rundt i skålen indtil ganachen samler sig og bliver blank. Fyld ganachen ovenpå den frosne mousse og stil den tilbage på frys i min. 2 timer.
Chokoladeovertræk:
• 250 g. mørk mækechokolade • 25 g. finthakket hasselnødder
Smelt chokoladen i en skål over vandbad. Tilsæt de fint hakkede hasselnødder og hæld chokoladen ned i en aflang skål/beholder. Giv de frosne chokolademoussekager et hurtigt døb og stil på køl indtil moussen er tøet op.
Pynt:
• Mørke chokoladeperler • Dark & SeaSalt lakridskugler fra Lakrids By Johan Bülow • Rød skovsyre
Pynt med chokoladeperler, lakridskugler og rød skovsyre.