Fri EU levering på alle bestillinger!
Velkommen Du er blevet logget ind.
Opskrifter

Red love kage

Maja Vase, 10.01.2023
Red love kage

Ingredienser

125 g hvedemel
75 g mandelmel
50 g flormelis
75 g koldt smør
1 ½ tsk rålakridspulver
2 knivspids salt
1 ½ æg
50 g sukker
50 g blødt smør
100 g hvid chokolade af god kvalitet
50 g solbærpuré
10 g glukosesirup
10 g citronsaft
RED LOVE
Rød skovsyre
Rålakridspulver

Instruktioner

Prøv nogle små, uimodståelige tærter med smørsprød lakridsmørdej, saftig lakridsfrangipane, smuk, mørkerød solbærganache og endelig vores RED LOVE som prikken over i'et.

Antal: 6 små tærter

Lakridsmørdej:

  • 125 g hvedemel • 25 g mandelmel • 50 g flormelis • 75 g koldt smør • 1 tsk rålakridspulver • 1 knivspids salt • 1/2 æg
  • Kom hvedemel, mandelmel, flormelis, smør, lakridspulver og salt i en blender, og blend det hurtigt sammen. Saml dejen med ægget. Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir, og lad den hvile i køleskabet i min. 1 time. Beklæd små, aflange tærteforme (14 x 3 1/2 cm) med dejen, og prik bundene med en gaffel. Stil tærtebundene i køleskabet, mens du laver frangipanen.

    Solbærlakridsfrangipane:

  • 50 g mandelmel • 50 g sukker • 50 g blødt smør • 1 æg • 1/2 tsk rålakridspulver • 1 nip salt
  • Kom mandelmel, sukker, smør, æg, lakridspulver og salt i en skål, og pisk det let og luftigt. Fyld tærtebundene halvt op med frangipanen, og stik 6-8 solbær ned i hver. Bag tærterne i ca. 20 minutter ved 175 grader, til de er fint gyldne, og lad dem køle helt af.

    Solbærganache:

  • 100 g hvid chokolade af god kvalitet • 50 g solbærpuré • 10 g glukosesirup • 10 g citronsaft
  • Smelt chokoladen i en skål over vandbad, og tag skålen af varmen. Bring solbærpuré, glukosesirup og citronsaft til kogepunktet i en lille gryde, og hæld det over chokoladen, mens du rører i midten af skålen med en dejskraber. Fortsæt med at røre, til ganachen samler sig. Stavblend ganachen, og hæld et tyndt lag ud på hver tærte. Stil tærterne i køleskabet, til ganachen har sat sig.

    Pynt:

  • RED LOVE • Rød skovsyre • Rålakridspulver
  • Pynt tærterne med RED LOVE, skovsyre og rålakridspulver lige inden servering.