ÆGG

Fejr foråret med denne smagfulde ÆGG-kollektion. Perfekt gourmet chokolade-lakrids som overraskelse til en du holder af.

filters

Sortér efter:

Produkter

Der blev ikke fundet nogen produkter.

Efter hvad der altid føles som en endeløs vinter, hungrer vi efter at lyset bryder igennem mørket og byder velkommen til en ny sæson. En årstid fyldt med lys. En sæson fyldt med sjove traditioner i selskab med dem du har kær. Tiden nydes bedst udenfor, i naturens fineste stund, hvor blade folder sig ud, vilde blomster spreder sig over skovbunden og fuglene begynder at synge igen.

VI KAN NÆSTEN IKKE VENTE MED AT BYDE PÅSKEN VELKOMMEN

I år har vi skabt en finurlig påskeverden, hvor gule kaniner hopper frydefuldt gennem forårets blomstrende landskaber. Tag med os bag kulisserne og oplev hvordan vi har fremtryllet denne magiske verden.

Mød Magnus, vores kreative Head of Design, som har lagt hjerte og sjæl i at skabe designet til kollektionen, der indfanger essensen af forår og påske. Magnus har ladet sig inspirere af forårsnaturen og har inkluderet planter fra både den engelske, skandinaviske og germanske natur for at skabe en hyggelig, hjemlige forårsstemning. For at sikre sig botanisk nøjagtighed har han endda rådført sig hos en biolog.

 

Selv vores bedårende kaniner, var oprindeligt tænkt i hvid, men efter et ønske fra Johan Bülow, gennemgik kaninerne en magisk forvandling til en iøjnefaldende gul farve. Kaninerne er ikke kun til pynt - de fører an på herlig æggejagt efter vores chokoladeovertrukne påskelakridser.

 

Kom og vær med på dette års æggejagt, når vi dykker ned i et magisk påskelandskab fyldt med sødme, glæde og lækre lakridser!

ÆGG DOUBLE CARAMEL

Her har du alle dine æg i én kurv. Vi har samlet CRISPY CARAMEL og CRUNCHY TOFFEE, så du kan nyde påsken med det bedste fra begge smagsvarianter. Denne blanding præsenterer lakridserne i al deres herlighed.

SPRING SELECTION BOX

Endelig er det tid til at fejre at lyset vender tilbage i det solen smelter den sidste smule vintersne væk. Smukke, blomstrende anemoner spirer og dækker skoven i en hvid drøm, mens fuglene kvidrer fra træerne ovenover. I år har vi samlet CRISPY CARAMEL, CRUNCHY TOFFEE, A - THE ORIGINAL, B - PASSION FRUIT, D - SALT & CARAMEL, F - DARK & SEA SALT, LÆMON og SOUR STRAWBERRY og vi synes, at vores SELECTION BOX er den perfekte måde at byde foråret velkommen.

CRUNCHY TOFFEE

Smag den vidunderlige kombination af lækker blød mælkechokolade, sprød karamel lavet af fransk smør og fløde, alt sammen med en kerne af saltlakrids. Du kan simpelthen ikke nøjes med at smage én.

CRISPY CARAMEL

Silkeblød dulce chokolade blander sig perfekt sammen med rålakridspulver og en kerne af sød lakrids, når du bider i den smukke, plettede lysebrune sukkerskal. Små flager af havsalt fuldender sanseoplevelsen.