Fri EU levering på køb over 400 kr.
Velkommen Du er blevet logget ind.
Opskrifter

BBQ-SAUCE

LAKRIDS BY BÜLOW, 14.08.2025
BBQ-SAUCE

Hvis du skal grille, anbefales det at rubbe kødet med saucen, inden det lægges i en smoker eller på grillen. Glacer kødet med BBQ-saucen under de sidste minutter af stegetiden og lige før severingen.

1 lille flaske
1 fedt hvidløg
2 spsk. finthakkede løg
Lidt vindruekerneolie
2 dl ketchup
½ dl brun farin
3 spsk. SYRUP - LIQUID LIQUORICE
½ dl eddike, fx æblecidereddike
1-2 spsk. chipotle i adobo
1 spsk. worcestershire sauce

Pil og hak løg og hvidløg fint. Sautér begge dele i lidt olie i en kasserolle. De skal ikke tage farve, men må gerne varme i 4-5 minutter. Tilsæt ketchup, farin, lakridssirup, eddike, chipotle og worcestershire sauce. Lad barbecuesaucen simre i 5-8 minutter. Smag til og opbevar den i køleskab i op til en uge i et tætsluttende glas, eller brug den med det samme.

TIP: Saucen kan justeres i styrken - brug mindre chipotle, hvis du ikke vil have den for stærk. Chipotlen bidrager desuden med en fin røgsmag. Bruger du en anden chili, kan du med fordel komme lidt røget paprika i din sauce.

Chipotle i adobo er røgede, røde jalapenos i en krydret tomatlage. De fås på dåse i specialbutikker og hos nogle grønthandlere. Du kan erstatte chipotle med f.eks. tabasco, der dog ikke smager af røg.