Agavesirup kan fås i både større supermarkeder og i helsekosten. Den er nem at anvende i lemonade, da den nemt opløses i væske. Hvis du gerne vil gøre denne syrlige, meget friske lemonade en anelse festligere, kan et skud vodka anbefales.
3-4 PERSONER
| 2 dl friskpresset citronsaft |
| 1½ dl agavesirup |
| 1 spsk. SYRUP - LIQUID LIQUORICE |
| 4 dl koldt vand |
| Isterninger |
| Citronskiver til pynt |
■ Bland citronsaft med agavesirup, lakridssirup og vand. Smag, om du vil have mere lakridssmag, eller om den skal være sødere til din smag.
■ Servér straks lemonaden i høje glas med isterninger og skiver af citron.
TIP: Kan du ikke skaffe agavesirup, kan du lave en sukkerlage af 1 dl sukker og 1 dl vand. Kog op og lad lagen køle. Brug den til at søde din lemonade.